Vi byder forbrugere hos Uhe-Lindhalle Vandværk velkommen til Give Vandværk
Om ganske kort tid er vi klar til at åbne for ”hanen”.
Ledningsarbejdet mellem Give og Uhe-Lindeballe er afsluttet. I den forbindelse er det er aftalt med Vejle Kommune, og Uhe-Lindeballe Vandværks bestyrelse, at umiddelbart efter 1. december sker vandforsyning fra Give Vandværk.
Vi er – præcis – som Uhe-Lindeballe Vandværk et forbrugerejet vandværk.
Efter sammenlægningen vil vi til sammen være ca. 3.200 forbrugssteder, med et årligt vandforbrug på ca. 435.000 m3.
Her på vores hjemmeside er der mulighed for at tilmelde sig sms- og e-mail service. Det er også på hjemmesiden du finder informationer om f.eks. vandprøver, takster, referat fra generalforsamling og meget andet.
Praktisk
Inden for det kommende år skal alle have skiftet vandmåler, til en elektronisk vandmåler fra Kamstrup.
Måleren sender selv data via det simkort der sidder i måleren.
Med alt nyt udstyr kommer også udfordringer, i form af at nogle målere har svært ved at sende data.
Derfor kan der være enkelte der skal have nye låg på deres målerbrønde. Det sørger vi for undervejs.
Vi har med målerne automatisk døgnaflæsning, info om mulig lækage/brud og mulighed for at man selv kan følge eget vandforbrug.
Adgang hertil foregår via vores kundeportal forsyningonline.dk, login oplysninger vil fremgå af den første opkrævning fra Give Vandværk.
I januar 2026 modtager I den sidste opkrævning fra Uhe-Lindeballe Vandværk.
Det er slutopgørelsen for 2025.
Betalingsmetoden er den samme som tidligere.
Ca. samtidig modtager I en opkrævning fra Give Vandværk.
Det er årsafregning 2025 og 1. aconto for 2026.
Betalingsserviceaftalen fra Uhe-Lindeballe Vandværk kan ikke videreføres. Ønsker man fremover at bruge Betalingsservice, skal der derfor laves en ny tilmelding.
Oplysninger til ny tilmelding til Betalingsservice vil fremgå af den første opkrævning.
Den første opkrævning udsendes primært på e-mail, enkelte vil få opkrævningen pr. post.
Kontakt til Give Vandværk
Tlf.: 75735088 er døgnbemandet, udenfor normale åbningstider besvares telefonen af vores vagt
Mail: [email protected]
Hjemmeside: www.givevand.dk
Vi glæder os til at tage imod jer, som forbrugere hos Give Vandværk.
Med venlig hilsen
Klaus, formand
Jørgen, næstformand
Brian, sekretær
Arne, medlem
Lars, medlem
Niels Christian, driftsleder
Søren, assisterende driftsleder
Marie, administrator